Mastersatletik
Masters atletik er for alle over 30 år
Betegnelsen for veteraner i Dansk Atletik Forbund er nu ”masters” (30+).
Esbjerg Atletik og Motion tilbyder atletik for masters, hvor atleter træner sammen og træner selv. Fælles for alle er glæden ved at dyrke atletik og at stille op til konkurrencer, stævner og turneringer, hvor man kan deltage uanset niveau, og hvor man møder atleter fra andre klubber og andre lande.
Her er både plads til helt nye atletikudøvere, garvede atleter og til dem, som gerne vil bistå med at EAM får succes med Masters atletik. I EAM lægges der vægt på en god blanding af målrettet atletiktræning, motion og socialt samvær. I løbet af sæsonen stiller atleterne op i en række turneringer og mesterskaber – som hold og individuelt. Masters atletikken er en del af atletikudvalgets arbejdsområde.
Krav til mesterskaber
For at deltage i nationale mesterskaber for masters i Danmark skal man være fyldt 30 år, mens man ved internationale mesterskaber skal være fyldt 35 år. Masters er opdelt i årsgrupper (30-34 år, 35-39 år osv.).
Kontingent
Kontingent for Masters findes på EAM’s hjemmeside i kontingentoversigten under fanen ”Indmelding og Kontingent”. Kontingent indbetales gennem klubbens betalingssystem.
Et masterskontingent giver kun adgang til masters stævner og ikke til nationale mesterskabsturneringer såsom DM Inde og ude. Dette kræver et medlemskab som ”Senior Atletik Elite”.
Gyldighedsperiode.
Politikken er gældende for indeværende år, 2024. Herefter skal politikken fornyes.
Atletikudvalget kan til enhver tid suspendere klubbens masters politik.