Hvad er atletik?

Se video om atletik i EAM

Atletik er grundstenen i størstedelen af andre idrætsgrene. Essensen af atletik er at løbe, springe og kaste.


Atletik opdeles i: Løb, spring og kast, samt mangekampskonkurrencer.


Løb:

Alle ved, hvad det vil sige at løbe. Men i atletik indeholder "løb" mange forskellige konkurrencetyper:

  • Sprint

Er en fællesbetegnelse for distancer fra 0-400 meter. Løbene afvikles på inddelte baner, hvilket i høj grad eliminerer taktik i forhold til de øvrige løbere fra disciplinerne.
I starten anvendes en såkaldt startblok og løberne bærer pigsko.

  • Mellemdistance

Er en fællesbetegnelse for distancer fra 800-3000 meter. Afholdes på bane. Der anvendes pigsko.

  • Langdistance

Er en fællesbetegnelse for distancer fra 3000 meter til maraton (42,195 kilometer). Distancer op til 10.000 meter afvikles på bane. Her bærer løberne pigsko.
Der løbes også på landevej.

  • Ultraløb

Er traditionelt en fællesbetegnelse for distancer længere end maraton (42,195 kilometer). I Danmark er disciplinen stadig i sin vorden.

  • Hækkeløb

    Hækkene i mændenes 110 meter hækkeløb er 106,7 cm høje.En fælles betegnelse for løb over korte distancer (til og med 400 meter) med et varierende antal forhindringer placeret med fast afstand mellem sig. Deltagerne løber på inddelte baner og bærer pigsko.
    Hækkene varierer i højde fra 76,2 cm til 106,7 cm afhængig af køn og distance.
    Ved seniormesterskaber løber mændene 110 meter hæk og 400 meter hæk, mens kvinderne konkurrerer i 100 meter hæk og 400 meter hæk.
    Hækkeløb stiller store krav til hurtighed, teknik, rytmesans, afstandsbedømmelse og balance.

  • Forhindringsløb

En fællesbetegnelse for mellem- & langdistanceløb med et varierende antal forhindringer placeret på banen. Som regel inkluderer forhindringerne en vandgrav.

  • Stafetløb

En fælles betegnelse for løb, hvor hold bestående af et varierende antal løbere konkurrerer mod hinanden.
Stafetløb er de eneste discipliner indenfor atletikken, hvor den den individuelle udførelse kombineres til en holdpræstation. Flere løbere, oftest 4, danner et hold, hvor de enkelte løbere på tur bærer en depeche mod mål.
Depechen afleveres fra én løber til den næste indenfor en lille zone, kaldet skiftezonen.
Den korteste stafet er i international sammenhæng 4x100 meter. På så kort en distance kræves stor præcision og sans for timing. Besidder holdet dette kan de 4 løbere dog spare over 2 sekunder i et 4x100 meter løb - bare på effektive skifter.
I de længere stafetter er skifterne af mindre betydning. Den lavere fart kombineret med de lange distancer gør, at den sparede tid har mindre betydning.

  • Cross

Cross løbes ofte under anstrengende vejrforhold på en krævende rute.Tidligere kendt som terrænløb. Distancerne varierer afhængig af alder, men er som regel 1,5-12 km. Der findes dog løb, som er væsentlig længere.
Cross begyndte i Storbritannien, hvor man afholdte de første nationale mesterskaber i 1876.
Der afholdes årlige verdensmesterskaber, hvor mænd løber 4 kilometer og 12 kilometer, mens kvinderne løber 4 kilometer og 8 kilometer.
Verdensmesterskaberne på den lange distance er meget prestigefyldt i løberkredse, da så godt som alle verdens bedste løbere deltager, og da hver nation må stille med 6 løbere, er feltet ofte stærkere end tilfældet er ved VM på bane eller OL.
Cross kræver ofte stor udholdenhed kombineret med såvel fysisk som mental styrke. Ofte tæller modstanderne ikke kun de andre løbere, men også den ofte krævende rute og anstrengende vejrforhold (cross løbes så godt som udelukkende i vinterhalvåret).

  • Bjergløb

Løb med stærke stigninger og/eller fald undervejs. Optræder typisk i to former: Løb på kraftigt stigende rute eller løb på rute med en veksling mellem stigning og fald.
Der afholdes årlige europamesterskaber i discilinen. Ved disse mesterskaber skiftes mellem en rute med afvekslende stigninger og fald i lige år og en rute med kraftig stigning i ulige år.
Bjergløb dyrkes p.t. ikke i dansk atletik.


Spring:

Atletikkens officielle springdiscipliner er alle baseret på et tilløb efterfulgt af et afsæt på ét ben:

  • Højdespring

Højdespring finder sted over en vandret overligger, som deltagerne skal forsøge at passere med afsæt på ét ben.
Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.

Disciplinen har i de forgangne 100 år gennmgået en enorm teknisk udvikling således, at den såkaldte Fosbury Flop-teknik nu er mest udbredt. Denne optræder endvidere i flere varianter.

  • Stangspring

Piotr Buciarski - dansk rekordholderStangspring finder sted over en vandret overligger, som deltagerne skal forsøge at passere.
Ved afslutningen af et tilløb placerer springerne deres stang i afsætskassen, asom er placeret ved forkanten af madrassen. Derefter bruges stangen til at bringe springeren til vejrs.

Stangen består i dag af glasfiber eller kulfiber, som i langt højere grad end tidligere tiders metal- eller bambusstænger formår at lagre elastisk energi.

Deltagerne springer på højder, som på forhånd er fastlagt af arrangørerne og kan fortsætte indtil de har haft tre ugyldige forsøg i træk.

Stangspring stiller store krav til deltagernes akrobatiske evner, og træningen indeholder da også en del gymnastiske elementer.

  • Længdespring

Et tilløb efterfulgt af et afsæt på et ben med en efterfølgende landing i en sandgrav. Der måles fra kanten af afsætsplanken - en 20 cm bred hvidmalet zone, som fungerer som sigtekorn for tilløbet.

I de yngre aldersgrupper er afsætsplanken erstattet af en 1 meter bred afsætszone, hvori der måles fra afsætsstedet.

En disciplin, som alle kan udføre her og nu, men som på højeste niveau stiller store krav til teknik, hurtighed og styrke.
Som oftest har deltagerne 3 forsøg, hvorefter de 6-8 bedste får tildelt yderligere 3 forsøg.

  • Trespring

Efter et tilløb udføres et hink-skridt-spring. Således vil man med første afsæt på højre fod lande på højre-venste-samlede.
Trespring er tidligere blevet udført i mange forskellige variationer, men den nuværende form (hink-skridt-spring) har ligget fast i over 100 år.

Trespring stiller store krav til hurtighed, koordination, og styrke. Disciplinen er belastende og er først på mesterskabsprogrammet, når udøverne bliver 16 år.
På trods af den store belastning har trespring dog haft en række mestre, der i en lang årrække tilhørte verdens ypperste atletikudøvere.

Som oftest har deltagerne 3 forsøg, hvorefter de 6-8 bedste får tildelt yderligere 3 forsøg.


Kast:

Man kan kaste med mange forskellige typer redskaber, hvoraf kun nogle optræder på atletikkens officielle program.
Fælles for samtlige kast er dog, at der i alle tilfælde er tale om redskaber, som er relativt tunge, hvilket gør denne gruppeaf discipliner relativt styrkekrævende.

  • Kuglestød

Joachim B. Olsen støder emd rotationsteknik.Kuglen, som afhængig af køn og alder vejer fra 2-7,257 kg, stødes fra en cirkel og skal lande indenfor et markeret areal.
Kuglestøderen skal starte fra en stillestående position, og der må kun bruges én hånd.

I moderne kuglestød anvendes to teknikker: Glide og rotation.

  • Diskoskast

Diskoskast er et symbol på antikkens atletikkonkurrencer, men nutidens diskoskast har dog ikke meget tilfælles med de gamle grækeres diskoskast.
Afhængig af køn og alder vejer en diskos 750 gram - 2 kg.

Deltageren kaster diskossen fra en kastering, og diskossen skal lande indenfor et markeret areal. Nutidens teknik består af 1½ rotation udført med diskossen holdt i en hånd strakt ud fra kroppen.

Diskoskast stiller store krav til hurtighed, balance, styrke og koordination.

  • Hammerkast

Hammeren, som består af en jernkugle i en metalstreng, skal kastes fra en kastering og lande indenfor et markeret areal.
Kasteren indleder sit kast med at svinge redskabet et par gange over hovedet, hvorefter han/hun begynder at rotere med hammeren strakt ud foran sig.

Flertallet af øvede kastere udfører 3-4 rotationer, hvorefter redskabet kastes.

Hammeren vejer, afhængig af køn og alder 2-7,257 kg.

  • Spydkast

Spyddet kastes fra en tilløbsbane, der afsluttes af en halvbue-formet grænse. Spyddet, som kastes med én hånd, skal lande indenfor det afgrænsede område.
Afhængig af aldersgruppe og køn vejer spyddet 400-800 gram.


Mangekampskonkurrencer:

Mangekamp er en kombination af flere af atletikkens discipliner, hvori de enkelte præstationer belønnes med et tilsvarende antal point.


Ved internationale mesterskaber konkurrerer mændene i dag i tikamp (100 meter, længdespring, kuglestød, højdespring, 400 meter, 110 meter hæk, diskoskast, stangspring, spydkast, 1500 meter), mens kvindernes udfører en syvkamp (100 meter hæk, kuglestød, højdespring, 200 meter, længdespring, spydkast, 800 meter). Disse konkurrencer udføres over 2 dage.


Der eksisterer også andre former for mangekamp - enten med en tilsvarende bred øvelsessammensætning eller specialiseret indenfor en type discipliner, såsom kastemangekamp - en disciplin, hvori der årligt kåres danske mestre.


Mangekamp kræver udover en bred teknisk kunnen og en velfunderet fysik også stor mental udholdenhed, da konkurrencerne som regel er ganske langvarige.
Kilde:  DAF