Masters atletik

Masters atletik er for alle over 30 år
Betegnelsen for veteraner i Dansk Atletik Forbund er nu ”masters” (30+).

Esbjerg Atletik og Motion tilbyder atletik for masters, hvor atleter træner sammen og træner selv. Fælles for alle er glæden ved at dyrke atletik og at stille op til konkurrencer, stævner og turneringer, hvor man kan deltage uanset niveau, og hvor man møder atleter fra andre klubber og andre lande.

Her er både plads til helt nye atletikudøvere, garvede atleter og til dem, som gerne vil bistå med at EAM får succes med Masters atletik. I EAM lægges der vægt på en god blanding af målrettet atletiktræning, motion og socialt samvær. I løbet af sæsonen stiller atleterne op i en række turneringer og mesterskaber – som hold og individuelt. Masters atletikken er en del af atletikudvalgets arbejdsområde.

Krav til mesterskaber
For at deltage i nationale mesterskaber for masters i Danmark skal man være fyldt 30 år, mens man ved internationale mesterskaber skal være fyldt 35 år. Masters er opdelt i årsgrupper (30-34 år, 35-39 år osv.).

 

Kontingent
Kontingent for Masters findes på EAM’s hjemmeside i kontingentoversigten under fanen ”Indmelding og Kontingent”. Kontingent indbetales gennem klubbens betalingssystem.

Et masterskontingent giver kun adgang til masters stævner og ikke til nationale mesterskabsturneringer såsom DM Inde og ude. Dette kræver et medlemskab som ”Senior Atletik Elite”.    

 

Koordinator
Klubbens masterskoordinater koordinerer og planlægger aktiviteter samtidig med, at vedkommende samarbejder på tværs af organisationen. Koordinatoren er ansvarlig for følgende:

 

  • At koordinere opgaverne vedr. mastersaktiviteter og budget i tæt samarbejde med atletikudvalget.
  • At koordinere og supportere atletikudvalget og igangsætte planlægning af stævner på hjemmebane for enten masters, børn eller ungdom samt generel udvikling.
  • At bistå med at finde frivillige til hjælp ved stævner.
  • At sikre, vedligeholde og optimere struktur i arbejdsgange.
  • At skabe tydelighed og klarhed i opgavefordelingen i forbindelse med afholdelse af stævner for masters samt børn og ungdom.
     

Betaling af deltagergebyr

EAM deltager i holdturneringer for masters og har mulighed for at deltage i internationale, danske og vestdanske mesterskaber arrangeret af DAF og DGI.

EAM betaler deltagergebyr for deltagelse i maksimalt to øvelser, mens deltageren selv afholder udgiften til alle yderligere øvelser.

Der ydes ikke godgørelse for udgift til transport i egen bil (kilometerpenge), fly eller tog og overnatning i forbindelse med deltagelse i diverse stævner.

 

Gyldighedsperiode.

Politikken er gældende for indeværende år, 2024. Herefter skal politikken fornyes.

 

Atletikudvalget kan til enhver tid suspendere klubbens masters politik.